Vigtigste » mæglere » Evaluering af landrisiko for international investering

Evaluering af landrisiko for international investering

mæglere : Evaluering af landrisiko for international investering

Mange investorer placerer en del af deres porteføljer i udenlandske værdipapirer. Denne beslutning involverer en analyse af forskellige gensidige fonde, børshandlede fonde (ETF'er) eller aktie- og obligationstilbud. Imidlertid forsømmer investorer ofte et vigtigt første skridt i processen med international investering. Beslutningen om at investere i udlandet bør begynde med at bestemme risikoen for investeringsklimaet i det pågældende land. Landsrisiko henviser til de økonomiske, politiske og forretningsmæssige risici, der er unikke for et specifikt land, og som kan resultere i uventede investeringstab. Denne artikel vil undersøge begrebet landrisiko og hvordan det kan analyseres af investorer.

Økonomisk og politisk risiko

Overvej tre vigtigste risikokilder, når du investerer i et fremmed land:

  • Økonomisk risiko: Denne risiko refererer til et lands evne til at tilbagebetale sin gæld. Et land med stabile finanser og en stærkere økonomi bør give mere pålidelige investeringer end et land med svagere finanser eller en usund økonomi.
  • Politisk risiko: Denne risiko refererer til de politiske beslutninger, der træffes i et land, der kan resultere i et uventet tab for investorer. Mens der ofte omtales økonomisk risiko som et lands evne til at tilbagebetale sine gæld, kaldes politisk risiko undertiden et lands vilje til at betale gæld eller opretholde et gæstfrit klima for udenforinvesteringer. Selv hvis et lands økonomi er stærk, hvis det politiske klima er uvenligt (eller bliver uvenligt) for eksterne investorer, er landet muligvis ikke en god kandidat til investering.
  • Suveræn risiko: Dette er risikoen for, at en udenlandsk centralbank ændrer sine valutareguleringer, hvilket markant reducerer eller annullerer værdien af ​​sine valutakontrakter. At analysere suveræne risikofaktorer er fordelagtigt for både aktie- og obligationsinvestorer, men måske mere direkte fordel for obligationsinvestorer. Når man investerer i egenkapitalen i specifikke virksomheder i et fremmed land, kan en suveræn risikoanalyse hjælpe med at skabe et makroøkonomisk billede af driftsmiljøet, men hovedparten af ​​forskning og analyse ville være nødvendigt på virksomhedsniveau. På den anden side, hvis du investerer direkte i et lands obligationer, kan det at evaluere landets økonomiske tilstand og styrke være en god måde at evaluere en potentiel investering i obligationer. Når alt kommer til alt er det underliggende aktiv for en obligation landet selv og dets evne til at vokse og generere indtægter.
01:58

Evaluering af landerisiko ved investering

Udviklede, Emerging og Frontier Markets

Der er tre typer markeder for internationale investeringer:

  • Udviklede markeder består af de største, mest industrialiserede økonomier. Deres økonomiske systemer er veludviklede. De er politisk stabile, og retsstatsprincippet er godt forankret. Udviklede markeder betragtes normalt som de sikreste investeringsdestinationer, men deres økonomiske vækstrater følger ofte lande i en tidligere udviklingsfase. Investeringsanalyse af udviklede markeder koncentreres normalt om den aktuelle økonomiske og markedscyklus. Politiske overvejelser er ofte mindre vigtige. Eksempler på udviklede markeder inkluderer USA, Canada, Frankrig, Japan og Australien.
  • Nye markeder oplever hurtig industrialisering og demonstrerer ofte ekstremt høje niveauer af økonomisk vækst. Denne stærke økonomiske vækst kan undertiden omsættes til investeringsafkast, der er bedre end dem, der findes på udviklede markeder. Imidlertid er investering i nye markeder også mere risikofyldt end udviklede markeder. Der er ofte mere politisk usikkerhed på nye markeder, og deres økonomier er måske mere tilbøjelige til bommer og buster. Ud over at nøje evaluere et fremvoksende markeds økonomiske og økonomiske grundlæggende elementer, bør investorer være nøje opmærksomme på landets politiske klima og potentialet for uventet politisk udvikling. Mange af de hurtigst voksende økonomier i verden, inklusive Kina, Indien og Brasilien, betragtes som nye markeder.
  • Grænsmarkeder repræsenterer "den næste bølge" af investeringsdestinationer. Disse markeder er generelt enten mindre end traditionelle nye markeder eller findes i lande, der lægger begrænsninger for udlændinges mulighed for at investere. Selv om grænsemarkeder kan være usædvanligt risikable og ofte lider af lav likviditet, giver de også potentialet for over gennemsnittet afkast over tid. Grænsmarkederne er heller ikke godt korrelerede med andre mere traditionelle investeringsdestinationer, hvilket betyder, at de giver yderligere diversificeringsfordele, når de holdes i en velafviklet investeringsportefølje. Ligesom med fremvoksende markeder skal investorer på grænse- markeder være nøje opmærksomme på det politiske miljø samt den økonomiske og økonomiske udvikling. Eksempler på grænsmarkeder inkluderer Nigeria, Botswana og Kuwait.

Måling af landerisiko

Ligesom virksomheder i De Forenede Stater modtager kreditvurderinger for at bestemme deres evne til at tilbagebetale deres gæld, så gør også lande. Faktisk modtager næsten ethvert investerbart land i verden ratings fra Moody's, Standard & Poor's (S&P) eller de andre store vurderingsbureauer. Et land med en højere kreditvurdering betragtes som en sikrere investering end et land med en lavere kreditvurdering. Undersøgelse af et lands kreditvurderinger er en fremragende måde at begynde at analysere en potentiel investering.

Et andet vigtigt skridt i beslutningen om en investering er at undersøge et lands økonomiske og økonomiske grundlæggende forhold. Forskellige analytikere foretrækker forskellige mål, men de fleste eksperter henvender sig til et lands bruttonationalprodukt (BNP), inflation og forbrugerprisindeks (CPI), når de overvejer en investering i udlandet. Investorerne vil også nøje evaluere strukturen på landets finansielle markeder, tilgængeligheden af ​​attraktive investeringsalternativer og de nylige resultater på de lokale aktie- og obligationsmarkeder.

Kilder til information om landrisiko

Der er mange fremragende kilder til information om det økonomiske og politiske klima i fremmede lande. Aviser som The New York Times, The Wall Street Journal og Financial Times dedikerer betydelig dækning til oversøiske begivenheder. Mange fremragende ugentlige magasiner dækker også international økonomi og politik. The Economist betragtes generelt som standardbæreren blandt ugentlige publikationer. Internationale udgaver af mange udenlandske aviser og magasiner kan også findes online. Gennemgang af lokalt producerede nyhedskilder kan undertiden give et andet perspektiv på attraktiviteten i et land, der overvejes at investere.

Economist Intelligence Unit (EIU) og Central Intelligence Agency's (CIA) "The World Factbook" er to fremragende kilder til objektiv, omfattende landinformation med en mere dybtgående dækning af lande og regioner. Begge disse ressourcer giver et bredt overblik over det økonomiske, politiske, demografiske og sociale klima i et land.

Den mest almindelige metode, der bruges af investorer med tids- eller ressourcebegrænsninger, som ikke tillader dem at foretage analysen selv, er imidlertid at stole på eksperter, der bruger al deres tid på at udføre den type analyse. Beregning af gældsserviceforhold, import / eksportforhold, ændringer i pengemængden og andre grundlæggende aspekter af et land og forsøg på at integrere dem alle i det store billede kræver en betydelig forpligtelse, hvis du gør det selv. Sourcing af disse værktøjer fra organisationer, der er fokuseret på at analysere landenes risiko, gør det muligt at fokusere mere energi på investering.

Euromoney Country Risk Survey: Denne undersøgelse dækker 186 lande og giver et omfattende billede af et lands investeringsrisiko. Ratingen gives på en 100-punkts skala, med en score på 100, der repræsenterer praktisk talt nul-risiko.

Generelt er beregningen af ​​ECR-rangeringer opdelt mellem to overordnede faktorer: kvalitativ (70% vægtning) og kvantitativ (30% vægtning). De kvalitative faktorer stammer fra eksperter, der vurderer landets politiske risiko, struktur og økonomiske præstation. De kvantitative faktorer er baseret på gældsindikatorer, adgang til kapitalmarkeder og kreditvurderinger. Ratificeringen for de kvalitative og kvantitative faktorer er tilgængelige separat, så hvis du mener, at vægtningsvigtigheden er anderledes end 70/30, har du fleksibiliteten til manuelt at justere vægten selv.

Economist Intelligence Unit's Country Risk Service Report: EIU er forskningsarmen for The Economist, og et af dets bedste tilbud er dens Country Risk Service Report. Disse ratings dækker over 130 lande med vægt på "nye og stærkt gældsomme" markeder. Ratingen analyserer faktorer, der ligner ECR-rating, såsom økonomisk og politisk risiko, og giver en vurdering på en 100-punkts skala; I modsætning til ECR-vurderingen betyder højere score dog højere suveræn risiko.

En fordel ved EIU-ratings er, at de opdateres på månedsbasis, så tendenser kan fanges meget tidligere end andre, mindre hyppigt opdaterede metoder. Derudover tilbyder EIU-formatet investorer mere analyse og giver udsigter for landet samt to-årige prognoser for flere nøglevariabler. Så hvis du ønsker at få en fornemmelse af den retning, som et bestemt land går mod i den nærmeste fremtid, kan dette vise sig at være et nyttigt værktøj.

Institutional Investors landekreditundersøgelse: Denne vurderingstjeneste er baseret på en undersøgelse blandt seniorøkonomer og analytikere i store internationale banker. Det unikke ved denne tilgang er tiltalende, fordi den undersøger mennesker fra virksomheder, der er på jordniveau, udlåner og giver kapital direkte til disse lande. På en måde tilføjer dette en grad af troværdighed til ratings, fordi store internationale banker typisk foretager en betydelig mængde due diligence, før de udsætter sig for visse lande. I lighed med de andre tilgange er denne vurdering baseret på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er praktisk talt risikofri og nul svarer til en bestemt standard.

Vigtige trin, når du investerer i udlandet

Når en landeanalyse er afsluttet, skal der træffes flere investeringsbeslutninger. Den første er at beslutte, hvor man skal investere ved at vælge blandt flere mulige investeringsmetoder, herunder at investere i:

  • En bred international portefølje
  • En mere begrænset portefølje fokuserede på enten nye markeder eller udviklede markeder
  • En bestemt region, såsom Europa eller Latinamerika
  • Et specifikt land eller lande

Husk, at diversificering, et grundlæggende princip for indenlandsk investering, er endnu vigtigere, når man investerer internationalt. At vælge at investere en hel portefølje i et enkelt land er ikke forsigtigt. I en bredt diversificeret global portefølje bør investeringer fordeles mellem udviklede, nye, og måske grænseoverskridende markeder. Selv i en mere koncentreret portefølje bør investeringerne spredes mellem flere lande for at maksimere diversificering og minimere risikoen.

Efter at have besluttet, hvor han skal investere, skal en investor beslutte, hvilke investeringskøretøjer han skal investere i. Investeringsmuligheder inkluderer statsgæld, aktier eller obligationer fra virksomheder hjemmehørende i det / de valgte land, aktier eller obligationer i et amerikansk selskab, der har en betydelig del af indtægterne fra det / de valgte land eller en internationalt fokuseret ETF eller gensidig fond. Valget af investeringskøretøj afhænger af hver enkelt investors individuelle viden, erfaring, risikoprofil og afkastmål. Når du er i tvivl, kan det være fornuftigt at starte med at tage mindre risiko. Mere risiko kan altid tilføjes til porteføljen senere.

Ud over grundigt at undersøge potentielle investeringer er en international investor også nødt til at overvåge hans eller hendes portefølje og justere beholdningen efter forholdene tilsiger. Ligesom i USA udvikler de økonomiske forhold i udlandet sig konstant, og politiske situationer i udlandet kan ændre sig hurtigt, især på nye markeder eller grænser. Situationer, der engang virkede lovende, er måske ikke længere sådan. Og lande, der engang virkede for risikable, kan nu være bæredygtige investeringskandidater.

Bundlinjen

Udenlandske investeringer involverer en omhyggelig analyse af de økonomiske, politiske og forretningsmæssige risici, der kan resultere i uventede investeringstab. Denne landrisikoanalyse er et grundlæggende skridt i opbygningen og overvågningen af ​​en international portefølje. Investorer, der bruger de mange fremragende informationskilder, der er tilgængelige for at evaluere landenes risiko, vil være bedre forberedt, når de konstruerer deres internationale porteføljer.

Sammenlign Navn på udbydere af investeringskonti Beskrivelse Annoncørens viden × De tilbud, der vises i denne tabel, er fra partnerskaber, hvorfra Investopedia modtager kompensation.
Anbefalet
Efterlad Din Kommentar