Paris-aftalen / COP21
Parisaftalen er en aftale blandt lederne i mere end 170 lande om at reducere drivhusgasudledninger og begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader Celsius (3.6 F) over det præindustrielle niveau inden år 2100. Ideelt sigter aftalen at hold stigningerne til under 1, 5 grader Celsius. Aftalen kaldes også den 21. konference mellem parterne i FNs rammekonvention om klimaændringer.
Den to-ugers konference, der førte til aftalen, blev afholdt i Paris i december 2015. Fra november 2017 har 195 UNFCCC-medlemmer underskrevet aftalen, og 174 er blevet part i den. Parisaftalen erstatter Kyoto-protokollen fra 2005.
Forståelse af Parisaftalen / COP21
Et af de mest betydningsfulde resultater af Parisaftalen 2015 var, at både De Forenede Stater og Kina oprindeligt underskrev, selv om De Forenede Stater siden er blevet omdirigerede. Sammen er USA og Kina ansvarlige for cirka 44% af de globale emissioner: 30% kan henføres til Kina og 14% tilskrives De Forenede Stater. Alle underskrivere gik med til målet om at reducere drivhusgasemissioner på grund af stigende temperaturer og andre risici, der påvirker hele verden. En anden væsentlig komponent i aftalen er, at den inkluderer lande, der er afhængige af indtægter fra olie- og gasproduktion.
Hvert land, der deltog i parternes 21. konference, blev enige om at reducere sine emissioner med en bestemt procent baseret på et basisårs emission. USA lovede for eksempel at reducere sine emissioner med op til 28% fra 2005-niveauet. Disse løfter kaldes tilsigtede nationalt bestemte bidrag. Det blev besluttet, at hvert deltagende land fik lov til at bestemme sine egne prioriteter og mål, da hvert land har forskellige omstændigheder og en anden kapacitet til at foretage ændringer.
De Forenede Staters tilbagetrækning fra Parisaftalen
Den 1. juni 2017 meddelte USAs præsident Donald Trump, at USA ville trække sig ud af Parisaftalen 2015. Trump begrundede, at Paris-aftalen ville undergrave den indenlandske økonomi og stille nationen til en permanent ulempe. De Forenede Staters tilbagetrækning kan ikke ske før den 2. november 2020 i henhold til Paris-aftalens artikel 28. Indtil da kan USA muligvis være nødt til at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen, såsom rapportering om sine emissioner til De Forenede Nationer.
De Forenede Staters beslutning om at trække sig tilbage blev mødt med udbredt fordømmelse fra borgere i USA og over hele verden, religiøse organisationer, virksomheder, politiske ledere, videnskabsmænd og miljøforkæmpere. På trods af tilbagetrækningen har adskillige amerikanske statsledere dannet Den Forenede Staters Klimallianse og har lovet at fortsætte med at overholde og fremme Paris-aftalen.
Struktur af Parisaftalen
For at vedtagelsen af aftalen skulle mindst 55 lande, der repræsenterer mindst 55% af de globale emissioner, tilslutte sig. Aftalen blev åbnet for formelt tilsagn i april 2016 og lukket i april 2017. Efter at et lands leder besluttede at tilslutte sig aftalen, blev den nationale regerings godkendelse eller vedtagelse af en national lov krævet for, at nationen officielt skulle deltage. Disse større aktørers og Kinas deltagelse var nøglen til at opfylde 55 procent-mærket, da de oprindelige 24 lande, der ratificerede aftalen, kun bidrog til ca. 1% af de globale emissioner.
Miljøgrupper har, selv om de støtter, advaret om, at aftalen ikke er tilstrækkelig til at forhindre katastrofal global opvarmning, fordi landenes løfter om reduktion af kulstofemissioner ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde temperaturmål. Anden kritik vedrører uoverensstemmelser omkring videnskaben om klimaændringer og aftalens evne til at tackle klimaændringsrelaterede tab i de mest sårbare lande, såsom de fleste afrikanske lande, mange sydasiatiske lande og flere syd- og Mellemamerikanske lande.
Undertegnere opfordres til at udvikle vedvarende energikilder og bygge infrastruktur som havvægge for at afbøde virkningerne af den globale opvarmning. Hvert femte år skal virksomheder rapportere om deres fremskridt hen imod og planer for nedskæring af drivhusgasemissioner. Parisaftalen kræver også, at udviklede lande sender 100 milliarder dollars om året til udviklingslande, der starter i 2020, når aftalen træder i kraft. Dette beløb stiger over tid.
Sammenlign Navn på udbydere af investeringskonti Beskrivelse Annoncørens viden × De tilbud, der vises i denne tabel, er fra partnerskaber, hvorfra Investopedia modtager kompensation.