Klimafinansiering
Klimafinansiering er en finansieringskanal, hvor udviklede økonomier delvist finansierer eller investerer i bæredygtige udviklingsprojekter i nye økonomier for at fremme kulstofneutralitet.
Klimafinansiering er en struktureret bevægelse af aktiver fra udviklede økonomier, såsom De Forenede Stater, til projekter i nye vækstøkonomier som Indien, der tilskynder til kulstofneutralitet, bæredygtig udvikling eller anden praksis, der vil afbøde klimaændringer. Klimafinansiering kan pålægges og tragtes gennem ikke-statslige organisationer (ngo'er), individuelle regeringer eller private investeringer.
En af de primære internationale debatter om mulige globale reaktioner på klimaændringer har været spørgsmålet om finansiering af rene udviklingsprojekter. Udviklingslande som Indien og Brasilien hævder, at hvis de tager hensyn til klimaet, vil det belaste deres økonomier uforholdsmæssigt. De fleste udviklede økonomier blev industrialiseret, inden risikoen for klimaforandringer blev synlige, men i henhold til en strategi til begrænsning af klimaændringerne ville udviklingsøkonomier være nødt til at stole på uprøvede og dyre løsninger til at bygge levedygtige energinet og masseinfrastruktur. Klimafinansiering i form af lån eller andre former for kapital, der omdirigeres fra udviklede lande, lindrer denne byrde.
BREAKING NED Klimafinansiering
Mens mange stater med udviklede økonomier anerkender den uforholdsmæssige byrde af klimaændringsstrategier for udviklingsøkonomier, er klimafinansiering meget kontroversiel. Når internationale politiske organer, som De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), forsøger at binde nationer til specifikke skattemæssige forpligtelser, følger politisk gridlock generelt på både internationalt og nationalt niveau. USA kan for eksempel ikke underskrive en traktat, der tvinger nationen til at gribe direkte ind, medmindre den er godkendt af Kongressen, hvilket gør føderalt styret klimafinansiering usandsynlig i det nuværende politiske klima. (Se også: 5 Investeringsrisici oprettet af Global Warming.)
Hvad (og hvem) der skal finansieres
Yderligere debat opstår ved diskussioner om, hvordan man bruger pengene. Det er langt fra klart, hvilke aktiviteter der falder ind under "klimafinansiering". Det er klart anvendeligt for eksempelvis investering i vedvarende energi, men i mindre grad for investeringer som børneuddannelse, som kan reducere befolkningsvæksten (og dermed CO2-emissioner) på lang sigt, men hvis umiddelbare virkning (og mulig afkast) er langt mindre klar .
Det er heller ikke helt klart, hvilke økonomier eller nationer der mest fortjener midler via klimafinansiering. Kina har for eksempel bredt industrialiseret, men har stadig hundreder af millioner borgere uden konsekvent magt. Yderligere debatter opstår med hensyn til skønsmæssig brug af disse midler. Hvis en NGO eller en investeringsbank kanaliserer investering til bæredygtig udvikling til en nation, vil de gerne være sikre på, at pengene bliver brugt godt, hvilket kan føre til en vis overvågning. Dette kan føre til spændinger mellem lokale regeringer (især hvis de har autokratiske eller kleptokratiske tendenser) og deres potentielle investorer. (Se også: Forberedelse af din portefølje til klimaændringer .)
Parisaftalen, der blev indgået i slutningen af 2015, åbnede nye politiske kanaler for klimafinansiering til at strømme igennem, og flere nationer, både udviklede og udviklede, insisterer på indsats for at begrænse klimaændringerne. Mens spørgsmålet stadig er varmt omstridt, vil klimafinansiering (og dets kontroverser) sandsynligvis være en grundpille i den fremtidige økonomiske politik for alle nationer.
Sammenlign Navn på udbydere af investeringskonti Beskrivelse Annoncørens viden × De tilbud, der vises i denne tabel, er fra partnerskaber, hvorfra Investopedia modtager kompensation.