Afkodning af DuPont-analyse

Afkast på egenkapital (ROE) er et nøje overvåget antal blandt kyndige investorer. Det er et stærkt mål for, hvor godt en virksomheds ledelse skaber værdi for sine aktionærer. Antallet kan imidlertid være vildledende, da det er sårbart overfor målinger, der øger dens værdi og samtidig gør bestanden mere risikabel. Uden en måde at nedbryde ROE-komponenter på, kunne investorer blive dybt til at tro, at et selskab er en god investering, når det ikke er tilfældet. Læs videre for at lære, hvordan du bruger DuPont-analyse til at skille ROE fra hinanden og få en meget bedre forståelse af, hvor bevægelser i ROE kommer fra.

Det smukke ved ROE er, at det er en vigtig foranstaltning, der kun kræver to tal for at beregne: nettoindkomst og egenkapital.

ROE = Nettoindkomst Aktionær egenkapital \ begynde {justeret} & \ tekst {ROE} = \ frac {\ text {Nettoindkomst}} {\ tekst {Aktionær egenkapital}} \\ \ end {alignet} ROE = Aktionær egenkapital nettoindkomst

Hvis dette tal stiger, er det generelt et godt tegn for virksomheden, da det viser, at afkastet på egenkapitalen stiger. Problemet er, at dette antal også kan stige simpelthen, når virksomheden påtager sig mere gæld og derved mindsker egenkapital. Dette ville øge virksomhedens gearing, hvilket kan være en god ting, men det vil også gøre bestanden mere risikabel.

Tre-trins DuPont

En mere dybtgående viden om ROE er nødvendig for at undgå forkert antagelser. I 1920'erne oprettede DuPont-selskabet en analysemetode, der fylder dette behov ved at opdele ROE til en mere kompleks ligning. DuPont-analyse viser årsagerne til forskydninger i antallet.

Der er to varianter af DuPont-analyse: den originale tre-trins ligning og en udvidet fem-trins ligning. Tre-trins ligningen opdeler ROE i tre meget vigtige komponenter:

ROE = NPM × Asset Omsætning × Egenkapitalmultiplikator overalt: NPM = Netto overskudsmargin, måling af driftseffektivitetAsset Omsætning = Mål for effektiv brug af aktiverEvalitet Multiplikator = Mål på økonomisk gearing \ begynde {justeret} & \ tekst {ROE} = \ tekst {NPM } \ times \ text {Asset Turnover} \ times \ text {Equity Multiplier} \\ & \ textbf {hvor:} \\ & \ text {NPM} = \ text {Nettovinstmargin, måleområdet for drift} \\ & \ text {efficiency} \\ & \ text {Asset Omsætning} = \ text {Mål på effektiviteten af ​​brugsanvendelse} \\ & \ text {Equity Multiplier} = \ text {Måling af økonomisk gearing} \\ \ end {alignet} ROE = NPM × Asset Omsætning × Egenkapitalmultiplikator overalt: NPM = Netto overskudsmargin, måling af driftseffektivitetAntgjort omsætning = Mål for effektiv brug af aktiverEvalitetsmultiplikator = Mål for økonomisk gearing

DuPont-analyse

Tre-trins DuPont-beregning

At tage ROE-ligningen: ROE = nettoindkomst / egenkapital og multiplicere ligningen med (salg / salg), får vi:

ROE = Nettoindtægtssalg × Salgsholders egenkapital \ begynde {justeret} & \ tekst {ROE} = \ frac {\ text {Nettoindkomst}} {\ tekst {Salg}} \ gange \ frac {\ tekst {Salg}} { \ text {Aktionærernes egenkapital}} \\ \ ende {justeret} ROE = SalesNet-indkomst × Aktionærers kapitalandel

Vi har nu ROE opdelt i to komponenter: den første er nettovinstmargenen og den anden er egenkapitalomsætningsgraden. Nu ved at multiplicere (aktiver / aktiver) ender vi med den tre-trins DuPont-identitet:

ROE = NettoindtægtSalg × Salg Aktiver × AktiverDeltageres egenkapital \ begynde {justeret} & \ tekst {ROE} = \ frac {\ text {Nettoindkomst}} {\ tekst {Salg}} \ gange \ frac {\ tekst {Salg} } {\ text {Aktiver}} \ times \ frac {\ text {Aktiver}} {\ tekst {Aktionærers egenkapital}} \\ \ end {alignet} ROE = SalesNet Indkomst × Aktiver Salg × Aktionærers kapital

Denne ligning for ROE opdeler den i tre vidt anvendte og studerede komponenter:

ROE = NPM × Asset Omsætning × Equity Multiplier \ start {align} & \ text {ROE} = \ text {NPM} \ times \ text {Asset Omsætning} \ times \ text {Equity Multiplier} \\ \ end {alignet} ROE = NPM × Asset Omsætning × Equity Multiplier

Vi har ROE opdelt i nettoresultatmargenen (hvor stor fortjeneste virksomheden får ud af sine indtægter), aktivomsætning (hvor effektivt virksomheden bruger sine aktiver) og egenkapitalmultiplikatoren (et mål på hvor meget virksomheden er gearet). Brugbarheden skal nu være klarere.

Hvis et selskabs ROE stiger på grund af en stigning i nettoresultatmargenen eller aktivomsætningen, er dette et meget positivt tegn for virksomheden. Men hvis egenkapitalmultiplikatoren er kilden til stigningen, og virksomheden allerede var passende gearet, gør dette simpelthen tingene mere risikable. Hvis virksomheden bliver over-gearet, kan aktien muligvis fortjener mere rabat på trods af stigningen i ROE. Virksomheden kunne også være under gearet. I dette tilfælde kan det være positivt og vise, at virksomheden styrer sig selv bedre.

Selv hvis et selskabs ROE er uændret, kan undersøgelse på denne måde være meget nyttigt. Antag, at et selskab frigiver numre, og ROE er uændret. Undersøgelse med DuPont-analyse kunne vise, at både nettoresultatmargin og aktivomsætning faldt, to negative tegn for virksomheden, og den eneste grund til, at ROE forblev den samme, var en stor stigning i gearingen. Uanset hvad selskabets oprindelige situation var, ville dette være et dårligt tegn.

Fem-trins DuPont

Den fem-trins, eller den udvidede, DuPont-ligning fordeler nettoresultatmargenen yderligere. Fra tre-trins ligningen så vi, at stigning i nettofortjenesten, aktivomsætning og gearing generelt øger ROE. Fem-trins ligningen viser, at stigning i gearing ikke altid indikerer en stigning i ROE.

Fem-trins beregning

Da tælleren for nettoresultatmargenen er nettoindtægter, kan dette gøres til indtjening før skat (EBT) ved at multiplicere tretrinsligningen med 1 minus selskabets skattesats:

ROE = EBTS × SA × AE × (1 − TR) hvor: EBT = Indtjening før skatS = SalgA = AktiverE = EgenkapitalTR = Skattesats \ begynde {justeret} & \ tekst {ROE} = \ frac {\ text {EBT} } {\ text {S}} \ times \ frac {\ text {S}} {\ text {A}} \ times \ frac {\ text {A}} {\ text {E}} \ times (1 - \ tekst {TR}) \\ & \ textbf {hvor:} \\ & \ text {EBT} = \ tekst {Indtjening før skat} \\ & \ text {S} = \ tekst {Salg} \\ & \ tekst { A} = \ text {Aktiver} \\ & \ text {E} = \ tekst {Egenkapital} \\ & \ tekst {TR} = \ tekst {Skattesats} \\ \ end {align} ROE = SEBT × AS × EA × (1 − TR) hvor: EBT = Indtjening før skat = SalgA = AktiverE = EgenkapitalTR = Skattesats

Vi kan nedbryde dette endnu en gang, da indtjening før skat simpelthen er indtjening før renter og skatter (EBIT) minus virksomhedens renteudgifter. Så hvis der er en erstatning for renteudgiften, får vi:

ROE = (EBITS × SA − IEA) × AE × (1 − TR) hvor: IE = Renteudgifter \ begynde {justeret} & \ tekst {ROE} = \ venstre (\ frac {\ tekst {EBIT}} {\ tekst {S}} \ times \ frac {\ text {S}} {\ text {A}} - \ frac {\ text {IE}} {\ text {A}} \ højre) \ times \ frac {\ text {A}} {\ text {E}} \ gange (1 - \ tekst {TR}) \\ & \ textbf {hvor:} \\ & \ text {IE} = \ text {Renteudgifter} \\ \ end {justeret} ROE = (SEBIT × AS −AIE) × EA × (1 − TR) hvor: IE = Renteudgifter

Det praktiske ved denne sammenbrud er ikke så klar som tretrinnet, men denne identitet giver os:

ROE = (OPM × AT − IER) × EM × TRRwhere: OPM = DriftsresultatmarginAT = AktiveringsomsætningIER = RenteudgiftssatsEM = Aktier multiplikatorTRR = Skatteopbevaringsgrad \ begynde {justeret} & \ tekst {ROE} = (\ tekst { OPM} \ times \ text {AT} - \ text {IER}) \ times \ text {EM} \ times \ text {TRR} \\ & \ textbf {hvor:} \\ & \ text {OPM} = \ text {Driftsresultatmargin} \\ & \ tekst {AT} = \ tekst {Aktiveromsætning} \\ & \ tekst {IER} = \ tekst {Renteudgiftssats} \\ & \ tekst {EM} = \ tekst {Aktier multiplikator } \\ & \ text {TRR} = \ tekst {Skatteopbevaringsgrad} \\ \ ende {justeret} ROE = (OPM × AT − IER) × EM × TRRwhere: OPM = DriftsresultatmarginAT = AktieomsætningIER = Renteudgifter rateEM = AktiemultiplikatorTRR = Skatteopbevaringsgrad

Hvis virksomheden har en høj låneomkostning, kan dens renteudgifter på mere gæld dæmpe de positive effekter af gearingen.

Lær årsagen bag effekten

Både tre- og femtrinsligningerne giver en dybere forståelse af en virksomheds ROE ved at undersøge, hvad der ændrer sig i en virksomhed snarere end at se på et enkelt forhold. Som altid med forholdsregnskaber, skal de undersøges i forhold til virksomhedens historie og dets konkurrenter.

For eksempel, når man ser på to peer-virksomheder, kan man have en lavere ROE. Med den fem-trins ligning kan du se, om dette er lavere, fordi: kreditorer opfatter virksomheden som risikabelt og opkræver den højere rente, virksomheden er dårligt styret og har en gearing, der er for lav, eller virksomheden har højere omkostninger, der mindsker dens driftsmargin. Identificering af kilder som disse fører til bedre viden om virksomheden, og hvordan det skal værdsættes.

Bundlinjen

En simpel beregning af ROE kan være let og fortælle ganske lidt, men det giver ikke hele billedet. Hvis et selskabs ROE er lavere end sine jævnaldrende, kan tre- eller femtrinsidentiteterne hjælpe med at vise, hvor virksomheden hænger. Det kan også kaste lys over, hvordan et firma løfter eller støtter sin ROE. DuPont-analyse hjælper med at udvide forståelsen af ​​ROE markant.