Økonomisk stimulering
Økonomisk stimulans består af forsøg fra regeringer eller myndigheder til økonomisk stimulering af en økonomi. En økonomisk stimulans er brugen af monetære eller finanspolitiske ændringer til kickstart-vækst i en recession. Regeringer kan udføre dette ved at bruge taktikker som at sænke renten, øge de offentlige udgifter og kvantitativ lempelse, for at nævne nogle få.
01:22Forståelse af gældsloftet
Økonomisk stimulering forklaret
I løbet af en normal konjunkturcyklus kan regeringer forsøge at påvirke tempoet og sammensætningen af den økonomiske vækst ved hjælp af forskellige værktøjer til deres rådighed. Centralregeringer, inklusive den amerikanske føderale regering, kan bruge finanspolitiske og pengepolitiske værktøjer til at stimulere vækst. Tilsvarende kan statslige og lokale myndigheder også deltage i stimulansudgifter ved at igangsætte projekter eller vedtage politikker, der tilskynder til investering i den private sektor.
Økonomer Debatter fordele ved økonomisk stimulering
Ligesom mange ting inden for økonomi er stimulusprogrammer noget kontroversielle. John Maynard Keynes, en britisk økonom fra begyndelsen af det 20. århundrede, er oftest forbundet med begrebet økonomisk stimulans, sommetider benævnt mod-cykliske forhold. Hans generelle teori argumenterede for, at regeringer i perioder med vedvarende høj arbejdsløshed skulle underskudsmisbrug i et forsøg på at stimulere yderligere efterspørgsel, hæve vækstrater og reducere arbejdsløsheden. Ved stimulering af vækst kunne underskudsudgifter i nogle tilfælde betale sig selv gennem højere skatteindtægter som følge af hurtigere vækst.
Potentielle risici ved økonomisk stimulering af forbrug
Der er flere modargumenter til Keynes, herunder noget teoretiske debatter om den "Ricardianske ækvivalens" og begrebet trængsel. Førstnævnte, opkaldt efter David Ricardos arbejde, der stammer tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet, antyder, at forbrugerne internaliserer beslutninger om offentlige udgifter på en måde, der modvirker de nuværende stimulansforanstaltninger. Med andre ord argumenterede Ricardo for, at forbrugerne ville bruge mindre i dag, hvis de troede, de ville betale højere fremtidige skatter for at dække underskud fra regeringen. Selvom empiriske beviser for den Ricardianske ækvivalens ikke er klare, er det stadig en vigtig overvejelse i politiske beslutninger.
Den voldsomme kritik antyder, at udgifter til det offentlige underskud vil reducere private investeringer på to måder. For det første vil stigende efterspørgsel efter arbejdskraft øge lønningerne, hvilket skader erhvervsmæssig fortjeneste. For det andet skal underskud finansieres på kort sigt med gæld, hvilket vil medføre en marginal stigning i rentesatserne, hvilket gør det mere kostbart for virksomhederne at få finansiering, der er nødvendig for deres egne investeringer.
Yderligere argumenter mod stimulusforbrug erkender, at nogle former for stimulus kan være en fordel på et teoretisk grundlag, men det står overfor praktiske udfordringer. F.eks. Kan stimulusudgifter forekomme på det forkerte tidspunkt på grund af forsinkelser med at identificere og allokere midler. For det andet er centralregeringer uden tvivl mindre effektive til at tildele kapital til dets mest nyttige formål, hvilket fører til spildende projekter, der har et lavt afkast.
Sammenlign Navn på udbydere af investeringskonti Beskrivelse Annoncørens viden × De tilbud, der vises i denne tabel, er fra partnerskaber, hvorfra Investopedia modtager kompensation.