Tenement
HVAD er TenementEn lejlighed kan være enhver form for udlejningsbygning med flere boliger. I USA er det imidlertid kommet til at henvise til en lavindkomst og typisk nedslidt boligblok.
BREAKING NED Lejlighed
Ordet "hus" betød historisk enhver form for fast ejendom, der blev brugt til udlejningsformål. Det kan henvise til huse, jord og andre bygninger samt de rettigheder, der er knyttet til denne ejendom. I Skotland bruges ordet stadig hovedsageligt på denne måde, især når der henvises til en bygning med flere belægninger. Ordet bruges også på denne måde til nogle juridiske formål. F.eks. Er en "dominerende leje" et boet til fordel for en serviet, mens en "tjenestelejendom" er et boet, der er belastet med en servitut.
I USA er ordet imidlertid overvejende betegnet en overfyldt, falden boligblok for lejere med lav indkomst. Denne type bygning har typisk mange enheder under ét tag, divideret med vægge for at give hver familie privatliv. Lejeaftalen indebærer normalt en kontrakt, der angiver den periode, hvor lejligheden udlejes til lejeren, og omkostningerne ved leje af ejendommen.
Udviklingen af huslejer
Under den industrielle revolution blev mange bygninger bygget til at huse arbejderklassefamilier, hvoraf mange flyttede til byer for at arbejde med produktionsopgaver. Andre bygninger, såsom mellemklassehuse eller pakhuse, blev genoverført som lejligheder. Disse genanvendte bygninger blev kendt som "rookeries" efter betegnelsen for en samling af rede. I 1867 vedtog New York State Legislature Tenement House Act, der definerede en leje som enhver bygning, der udlejes til mindst tre familier, som hver bor uafhængigt men deler haller, trapper og gårdhave. I slutningen af det nittende århundrede kom huslejer til at blive kontrasteret med middelklasse-lejlighedsbygninger.
Nogle af de mest kendte huse eksisterede på Lower East Side af Manhattan i det nittende århundrede. Mange af disse var bygninger i tre og fire etager, der blev omdannet til såkaldte "jernbanelejligheder", hvoraf mange værelser manglede vinduer. Disse bygninger var dårligt reguleret og var under konstant trussel om sammenbrud eller brand. Fælles vandhaner og vandskabe kunne ofte findes i de smalle rum mellem huse. En rapport fra 1865 hævdede, at 500.000 mennesker boede i lejligheder. Mange af disse beboere var indvandrerfamilier.
Lejeloven fra 1901 forbedrede lejeforholdene dramatisk, idet den krævede bedre belysning og brandsikring samt krævede, at der skulle udskiftes private til toiletindretninger, der var forbundet med bykloakken. På dette tidspunkt var Lower East Side et af de mest tæt befolkede steder på jorden.