Råvareindeks
Et råvareindeks er et investeringskøretøj, der sporer en kurv med råvarer for at måle deres pris og investeringsafkast. Disse indekser handles ofte på børser, hvilket giver investorer mulighed for at få lettere investeringsadgang til råvarer uden at skulle komme ind på futuresmarkedet. Værdien af disse indekser varierer baseret på deres underliggende råvarer, og denne værdi kan handles på en børs på omtrent samme måde som aktieindeks futures.
Nedbrydning af råvareindeks
Der er en bred vifte af råvareindekser på markedet, hver af dem varierer efter deres komponenter. Reuters / Jefferies CRB-indekset, der handles på NYBOT, omfatter 19 forskellige typer råvarer, der spænder fra aluminium til hvede. Råvareindeks varierer også i den måde, de vægtes på; nogle indekser er lige vægtede, hvilket betyder, at hver vare udgør den samme procentdel af indekset. Andre indekser har et forudbestemt, fast vægtningsskema, der muligvis investerer en højere procentdel i en bestemt vare, såsom energirelaterede råvarer som kul og olie.
Nogle af de første råvareindekser blev konstrueret af investeringsbanken Goldman Sachs allerede i 1991. Investering i råvareindeks steg i popularitet i de tidlige 2000'ere, da olieprisen begyndte at bevæge sig ud fra de historiske $ 20 til $ 30 pr. Tønde, som det besatte i over et årti, og den kinesiske industrielle produktion begyndte at vokse hurtigt. Denne stigende kinesiske efterspørgsel og det begrænsede globale udbud af råvarer fik priserne til at stige, og investorer var ivrige efter at finde en måde at investere i disse råvarer til industriel produktion.
Begrænsninger for råvareindekser
Råvareindeks adskiller sig fra andre indekser som aktier og obligationer på en meget vigtig måde: Det samlede afkast af råvareindekset er helt afhængigt af kapitalgevinster eller prisudvikling for råvarerne i indekset. For de fleste investeringer inkluderer det samlede afkast periodiske kontantindtægter som renter og udbytter og andre udlodninger samt kapitalgevinster. For eksempel betaler aktier udbytte, og obligationer betaler renter, hvilket bidrager til investeringens samlede afkast, selvom der ikke er nogen stigning i investeringens pris. Råvarer betaler ikke udbytte eller renter, så en investor er udelukkende afhængig af kapitalgevinster for investeringsresultater. Hvis råvareprisen ikke går op, oplever investoren et nulafkast på investeringen. Dette nul-afkast-scenarie er ikke tilfældet for obligationer, der betaler renter og aktier, der betaler udbytte. For eksempel, hvis en aktiekurs er den samme i slutningen af investeringshorisonten, men har betalt et udbytte, vil investoren have et positivt afkast på investeringen.
Sammenlign Navn på udbydere af investeringskonti Beskrivelse Annoncørens viden × De tilbud, der vises i denne tabel, er fra partnerskaber, hvorfra Investopedia modtager kompensation.